Aulum Kirkegårds historie

Aulum kirkegård er udvidet af flere gange og den ældste del er stadig delvis omkranset af et muret kirkedige i hugget granit, en bøgehæk markerer det gamle kirkedige mod nord, som pga. dårlig stand blev fjernet.

Før demokratiet for alvor fandt indpas, blev de vigtigste personer i sognet begravet inde i kirken og de fattigste tættest på kirkediget. I 1700-tallet var Aulum et fattigt sogn og kirkens forfatning var dårlig. Der kan læses i gamle protokoller, at præsten måtte hjælpes over hullerne i gulvet. Derfor stoppede man i 1800-tallet med at begrave inde i kirken og dét var begyndelsen på den kirkegårdstype, vi kender i dag. De rige folk begyndte at indhegne graven og lave beplantning mm. De fattige blev begravet i en tuegrav med græs på.

I 1900-tallet begynder man at indrette kirkegården i små parceller og efterhånden som demokratiet udbredes, er alle gravsteder mere ensartede. Der sker stor udvikling i antallet af indbyggere i Aulum op gennem 1900-tallet. Jernbanen, industrialiseringen og en missionsk vækkelse får Aulum sogn til at vokse kraftigt. I 1920 udbygges kirken med sideskibe og nyt kor, så der er plads til hen ved 400 personer i kirken. Kirkegården blev også for lille, så i 1935 udvides kirkegården med en afdeling mod nord (afd. C).

I 1955 udvides kirkegården igen med afdeling D, E og H. I 1978 tages den nyeste del af kirkegården i brug; afd. F,G, U1 og U2, så vi i dag har rigeligt plads. Udviklingen er samtidig gået fra, at næsten alle blev kistebegravet til, at en del i dag bliver sat ned i en urne. Indbyggertallets stigning er også fladet noget ud, samtidig med at levealderen er steget.

Der er de senere år lavet en kirkegårdsudviklingsplan, som tager hensyn til fremtidens behov på kirkegården. Vi ser en udvikling i et større behov for urne og kistepladser i plæne, samt et behov for gravsteder der er lettere at holde - man kan måske næsten sige at udviklingen går i hånd med fortiden.

Den store plæne mod øst bruges fortrinsvis til udendørs gudstjenester, til undervisning af konfirmander og minikonfirmander mm. Der er et alter, et kors og lidt bænke, som man frit kan benytte til en stille stund eller som et bederum. I forbindelse med alteret er der lavet en fadervorsti, så man kan hoppe sig igennem fadervor og mærke at fadervor giver et nyt udtryk og indtryk på én. I udviklingsplanen er der også flere områder med, hvor der er plads til en bænk eller borde-bænkesæt, netop for at kunne mødes, sidde og fundere eller nyde kaffen.