Talk and Chill

Hvad er talk and chill?

    • En opdagelsesrejse, hvor du bliver klogere på hvem du er.
    • Et nærværende fællesskab, hvor vi deler liv og erfaringer.
    • Et frirum for teenagere, som trænger til et pusterum fra hverdagen.
    • Et afslappende sted hvor vi værner om hyggen og i fællesskab laver aftensmad, som vi spiser sammen.

Praktik information

Målgruppe: Unge i 7. til 9. klasse

Sted: Aulum Kirkehus

Forløb: 8 gange torsdage

Tidsrum: Hver anden torsdag kl. 15.45 - 18.45

Tilmelding: Kontakt kirke. og kulturmedarbejderen (se længere nede på siden)

Maks 8 deltagere i en gruppe.

Gruppen ledes af kirkens kirke- og kulturmedarbejdere.

Som teenager kan der være mange ting, som fylder og er lidt bøvlet. Med talk and chill ønsker vi gennem fællesskab og samtale at give et pusterum til de unge, og at være et fristed, hvor man kan komme, som man er, med det man har på hjerte.

Talk: Vi vil som kirke gerne være med til at skabe et frirum for de unge, og de tanker der fylder, når man er teenager. Vi ønsker, at støtte de unge i at se sig selv som værdifulde individer i det liv, de står i, og det er vores vision, at fremme deres trivsel og selvværd.

Målet med gruppen er at skabe en tryg ramme, hvor de unge bliver set og hørt, og får mulighed for at dele erfaringer. Det er de voksne, som sætter rammen, men det virkeligt værdifulde er det, som de unge deler med hinanden og det fællesskab, som opstår, hvor der er plads til både alvor og sjov. 


Chill: Vi slutter hver samling af med at chille – det vil sige, at vi giver plads til bare at være sammen og at hygge. Vi laver i fællesskab et måltid, som vi spiser sammen, inden vi går hver til sit.

Tilbuddet henvender sig til alle unge, som har lyst til at være en del af dette frirum, men for at give de bedste rammer for fortrolighed og åbenhed vægter vi at gruppen ikke skal være for stor. Derfor vil dervære et begrænset antal pladser.

   Dato for næste hold opstart