Konfirmation

Hvornår er der konfirmation i Aulum og Hodsager Kirker?

Konfirmationerne afholdes i 2024 lørdag d. 27. april og søndag d. 28. april.

Konfirmander fra Aulum Skole, der ønsker konfirmationsgudstjeneste i Aulum Kirke, konfirmeres lørdag d. 27. april 2024 – fordelt på to gudstjenester kl. 9.00 (7A) og kl. 11.00 (7B) v/ sognepræst Maj Brit Hvid Christensen.  

 

Konfirmander fra Aulum Skole og Aulum Kristne Friskole, der ønsker konfirmationsgudstjeneste i Hodsager Kirke, konfirmeres søndag d. 28. april 2024 kl. 9.00 v/ sognepræst Christian Lavdal Jerup. 

 

Konfirmander fra Aulum Kristne Friskole, der ønsker konfirmationsgudstjeneste i Aulum Kirke, konfirmeres søndag d. 28. april 2024 kl. 11.00 v/ sognepræst Christian Lavdal Jerup.

 

 

Hvem kan følge konfirmandforberedelsen?

Alle unge i syvende klasse kan modtage konfirmandforberedelse hos sognets præster.
Du kan godt følge forberedelsen uden at være døbt. Men konfirmationen er en bekræftelse af dåben, så derfor skal du være døbt for at blive konfirmeret.

 

Hvad skal der til for, at man kan blive konfirmeret?

Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, så derfor skal du :

    • være døbt for at blive konfirmeret.
    • have fulgt konfirmationsforberedelsen.
    • være fortrolig med den kristne børnelærdom, og
    • være fortrolig med folkekirkens gudstjeneste.

Hvordan tilmelder jeg mig konfirmationsforberedelsen?

Du skal tilmelde dig til konfirmationsforberedelse og til konfirmationen. 

Tilmelding til Konfirmationsforberedelse  - Fra denne platform kan præsten kommunikere sikkert til konfirmand og forældre.

Tilmelding til Konfirmationen - Fra denne platform bliver konfirmationen registreret i den digitale kirkebog/cpr. Det er også her forældre og værge samtykker til konfirmationen.

Find links til tilmeldingerne nederst på denne side.

 

Hvor og hvornår skal jeg begynde til forberedelsen?

Før undervisningen starter, sender kirken et orienterende brev ud om konfirmationsforberedelsen til 7. årgang via skolerne i Aulum.  Når der står konfirmationsundervisning på skoleskemaet, møder du op i Kirkehuset og modtager undervisningen. (Henvend dig til skolen, hvis du ikke følger konfirmationsundervisningen.)

Konfirmander og forældre inviteres til  en velkomstgudstjeneste med efterfølgende kort informationsmøde, hvor vi vil fortælle generelt om konfirmandforberedelsen samt vigtige datoer, fotografering mm.

 

Kan jeg være med til undervisningen selvom jeg ikke skal konfirmeres?

Ja.  Du er altid velkommen til at deltage i forberedelsen. I så fald skal du tilmelde dig i linket nedenfor der hedder Konfirmationsforberedelse. 

Orienter præsten om, at du ønsker at deltage uden konfirmation. 

 

KONFIRMATIONEN

 

Hvor lang tid tager det egentligt?

Konfirmationsgudstjenesterne varer ca. en time.

Konfirmanderne skal være klar ca. 15 minutter før gudstjenestens start. 

Hvordan gør vi med billeder og sådan noget?

Man må gerne tage billeder under gudstjenesterne i både i Aulum og Hodsager Kirke. Reglen hedder; ”alt med måde.”

Kirken arrangerer ikke fotografering af konfirmanderne. Hvis der derfor ønskes en aftale med en professionel fotograf, der både kan tage holdbilleder og evt. enkeltbilleder af alle konfirmanderne, så er det en opgave, I, som forældre, må løse.

Hvor mange gæster må vi tage med i kirken?

Vi har plads til ca. 350 gæster i Aulum Kirke og ca. 150 gæster i Hodsager Kirke. Hver konfirmand får tildelt og reserveret en enkelt bænk. Resten af pladserne er frie efter ”først-til-mølle-princippet”.

Der er plads til ca. 5 voksne på en bænk.

Hvad med telegrammer og alt det der?

Der vil være mulighed for at indlevere gaver m.m. på dagen i Kirkehuset i Aulum, hvor FDF står vagt. I Hodsager kan gaver indleveres i tilbygningen til Hodsager Kirke, hvor spejderne står vagt.

 

Konfirmationer i Aulum fremadrettet

Gældende fra 2024 vil konfirmationerne blive afholdt om lørdagen og søndagen i den samme weekend, der traditionelt har været knyttet til Store bededag. Det vil sige altid den fjerde lørdag og søndag efter påskedag.

 

Konfirmander fra Aulum-Hodsager Skole, der ønsker at blive konfirmeret i Aulum Kirke, konfirmeres lørdag formiddag.

 

Konfirmander fra Aulum Kristne Friskole, der ønsker at blive konfirmeret i Aulum Kirke, konfirmeres søndag formiddag.

 

Konfirmander, der ønsker at blive konfirmeret i Hodsager Kirke, konfirmeres søndag formiddag.

2024: 27-28/4

2025: 17-18/5

2026: 2-3/5

2027: 24-25/4

2028: 13-14/5

2029: 28-29/4

2030: 18-19/5